_”Diverse”

Når min mor sender mails om stort og småt, skriver hun gerne “diverse” i emnefeltet. Det griner jeg altid lidt af, men jeg må jo give hende, at det er en overskrift der dækker det meste. Her er “diverse” fra kamera og telefon fra den sidste tid:

20120308-123750.jpg
Nå ja, det er der jo ingen grund til at diskutere :-)

20120308-124036.jpg
Det varierer fra uge til uge hvor meget vi spiser ude og derhjemme, men efter at have fundet en god rytme i hverdagen med madplan og viden om hvor de anstændige supermarkeder ligger, bliver det helt klart til mere hjemmelavet mad. Her en salat med grønkål, brombær, appelsin, tomat, hvedekerner, squash og hjemmelavet foccacia. (Ps. Jeg kan ikke tage æren for noget af det, Mathias stod klar med dette, da jeg kom sent hjem fra arbejde for nyligt :-) )

20120308-125310.jpg

20120308-125342.jpg

20120308-125418.jpg

20120308-125437.jpg
Jeg er blevet klippet hos Commune Salon. Og tænk, nu er jeg gået tilbage dertil hele to gange, selvom resultatet ikke blev specielt godt nogen af gangene, bare fordi jeg synes det er så hyggeligt der. Hmmm… Ja, det er nok tid til at finde et nyt sted til næste gang. (Kort hår vokser eddersparkemig hurtigt, skulle jeg hilse og sige!!!)

20120429-105301.jpg
Frokostsushi hos Gourmet Garage i SoHo.

20120429-110055.jpg
Foråret tittede frem for en kort stund henover påsken og det nød jeg sammen med Lisa, som var på besøg. Jeg havde, klog af erfaring, for en gangs skyld taget fri i forbindelse med at have gæster boende og jeg nød en lille miniferie i fulde drag med god mad, godt selskab og naturligvis pauser til at klappe søde hunde som vi mødte på vores vej :-)

20120429-110912.jpg
Der blev spist kager i solen på Bakeri og snakket i timevis. Ahhh! Kom snart igen!

Spice Girls gav alle et nostalgisk smil på læberne på arbejdet og der blev danset til den helt store guldmedalje mellem Rodarte og Christopher Kane og alt det andet designergøjl. Nu har jeg lidt mindre plads at danse på (altså bogstaveligt talt, ikke i overført betydning), eftersom jeg er stoppet i den store butik i SoHo og havde min første dag som manager i Opening Ceremonys butik ved The Ace Hotel igår. Tiden vil vise om de nye kolleger også er nogle dansemus ;-)

20120429-114436.jpg
Vi fejrede vores 2 års bryllupsdag i starten af april. En kærlig tanke til Jer der var med til at fejre os for to år siden. Se DET var en dejlig dag!!!

20120429-114959.jpg
Jeg fik den ide for noget tid siden, at det nok var en god ide at komme igang med lidt motion. Så Jia og jeg gik igang med det her program. Måske lidt ambitiøst at træne 6 ud af 7 dage om ugen når man, som jeg, ikke er vant til at løbe efter andet end toget. Min ankel gav op halvvejs i det seks uger lange program og skoene har stået ude i gangen lige siden. Mon der er nogen der kan anbefale et godt, men mildere løbeprogram?!

20120429-120249.jpg
Nå ja, min korte karriere som engageret løber til trods, synes Mathias stadig at jeg er go’ nok. Den her lille note fandt jeg i min taske igår :-) Den gode mand klarer sig også godt for tiden og har som altid travlt med flere spændende projekter. Jeg er spændt på at se hvad de næste måneder bringer rent arbejdsmæssigt for os begge.

20120429-121547.jpg
Nå ja, sidst men bestemt ikke mindst, lige en lille opdatering om killingerne. Deres nye ejer, Tine, sendte mig dette billede forleden og fortalte at de stortrives, er vokset sig store og sunde OG er ved at lære at klatre i træer. Så sad vi der, to voksne mennesker ved morgenbordet, og fik tårer i øjnene over at vores små misser klarer sig godt ude i verden. Åh ja, hvem ved om vi nogensinde vil tænke tilbage på dem som “bare to katte”!

Udgivet i Empire state of mind, Honey! I'm home!, Saving the world one animal at the time - Pernilles Pet Rescue | 3 kommentarer

_Et år!

Idag har vi boet i USA i et år! Et helt år! Tænk, det er som om det var igår, at vi landede i Newark, (efter lidt forsinkelse), og satte kursen mod Camillas lejlighed og livet i New York City. Phew!

Mit hovede er fyldt med tanker om det, men ingen af dem vil forme sig til ord eller sætninger som er læseværdige, så jeg vil brygge lidt videre på det og måske dele dem med Jer senere.

Idag øver jeg mig dog i at huske, at tanker om fortid og fremtid er en sikker måde at opfinde alskens bekymringer på og solen skinner så dejligt udenfor, så det er der ingen grund til at bruge energi på. Idag.

Her til formiddag var vi på Brooklyn Flea. Jeg havde set mig varm på nogle kopper fra SKT Ceramics og Susannah, som laver de fine ting, havde været så sød at fortælle mig at hun ville sælge ud fra sit lager af 2. sortering idag. Perfekt! Så nu er jeg en håndfuld flotte tekrus rigere og at de er lidt skæve i kanterne, gør kun at de passer bedre til vores lille Bushwick hjem. Hvilken er Jeres favorit? Pingvinen er da sød, hva’?!

20120311-171525.jpg

20120311-170444.jpg

Udgivet i Empire state of mind, Mr. & Mrs. Immigrant | 9 kommentarer

_Kony 2012

Se den, del den, tal om den!

Udgivet i Live and learn | 2 kommentarer

_Kvalitetstid

20120215-194955.jpg

20120215-195510.jpg

20120215-195125.jpg

20120215-195448.jpg

20120215-195428.jpg

20120215-195109.jpg

20120215-195023.jpg

20120215-195155.jpg

20120215-195049.jpg

20120215-195409.jpg

20120215-195331.jpg

20120215-195257.jpg

20120215-195541.jpg
Bakeri
150 Wythe Avenue (between 7th st and 8th st)
Brooklyn NY, 11211

Mathias og jeg har fået os en ny hobby. Når vi holder fri, går vi gerne en lang tur og udforsker et bestemt område, hvorefter vi forkæler os selv med en god frokost eller eftermiddagskaffe. Eller begge dele. For nyligt gik vi til Williamsburg og Greenpoint og kiggede på mennesker. Og så stoppede vi på mit nye yndlingssted! Bakeri i Williamsburg er den yndigste lille cafe, som Mathias har været på utallige gange og som vi faktisk besøgte sammen engang i sommer, men som jeg siden glemte alt om. Nu har vi været tilbage et par gange indenfor de seneste uger og det er lige hyggeligt hver gang. En dejlig lille oase! Ekspedienterne har lyseblå buksedragter på og kagerne smager, sjovt nok, lidt af Skandinavien. Vi fik salat, noget tærtehalløj, kaffe og kage og timevis af god stemning og kom af med lidt over tyve dollars i alt. Om jeg skal tilbage snart? Självklart!!!

Udgivet i Eat, Empire state of mind, The Guide | Tagget , , , | En kommentar

_Man kan vænne sig til meget…

20120215-191603.jpg
…Som for eksempel at der kører et tog forbi ens vindue med jævne mellemrum! Men da det forleden ligefrem stoppede op og blev holdende i en rum tid, blev det alligevel for bizart og jeg måtte forevige det som det holdte der og lignede en lang larve der tog sig en velfortjent lur :-)

Udgivet i Honey! I'm home! | Skriv en kommentar

_Shit new yorkers say!

Jeg går næsten ud fra, at I allerede har set den her video?! Den kan nu godt tåle et gensyn, synes jeg, for hold da kaje hvor er den spot on. Jeg tror faktisk endda, at både Mathias og jeg har taget flere af vendingerne til os efterhånden… Jeg har i hvert fald hverken TV eller nogen planer om en tur til Queens lige foreløbig ;-)

Udgivet i Empire state of mind | Skriv en kommentar

_At føle sig hjemme

Alle Jer der har prøvet at flytte til et andet land for en kortere eller længere periode ved, at det handler om at få det basale på plads så hurtigt som muligt. Der skal tag over hovedet, mad på bordet og penge på kontoen. Mathias og jeg fik ret hurtigt styr på det mest nødvendige (vi landede en fredag og skrev lejekontrakten under om mandagen og indenfor et par måneder havde jeg også fundet job), men jeg forstår nu, at selvom man indenfor kort tid finder en bolig, betyder det ikke nødvendigvis at man føler sig hjemme.

Den slags tager tid og i mit tilfælde, vil jeg sige at det har taget ret lang tid, hvis jeg da overhovedet er nået dertil endnu. Forstå mig ret, jeg føler mig godt tilpas i byen. New York er fantastisk og spændende på alle mulige måder, men når alt kommer til alt, så kan det jo være lige meget hvilken by man bor i; når man tager hjem efter arbejde, skal man jo netop bare HJEM.

De af Jer som vi har haft fornøjelsen af at have på besøg indtil videre, kan nok bevidne at vi bor… Enkelt!? Vi har endnu ikke særlig mange møbler og selvom der efterhånden er en del billeder på væggene i den lille stue, er væggene i resten af lejligheden til stadighed overvejende nøgne.

Og man kan sige hvad man vil om trangen til at besidde jordiske ejendele, men erfaringen siger indtil videre, at jo flere møbler, jo mere hjemligt virker her altså til at være.

Kommer tid, kommer båd, som de siger i Mandrillen og når der kommer flere penge på kontoen, skal vi også nok få raget nogle flere ejendele til os ;-) For når ret skal være ret, hænger det der med trangen til at købe boligting jo nok også sammen med at… VENT! Kan det virkelig være så simpelt som at jeg bare gerne vil ud og bruge penge som jeg ikke rigtigt har!?!?!

Nå men, hvorom altid er, så leder al den her snak om det halvtomme hjem mig hen til, at nok vil jeg gerne have flere møbler, men noget der virkelig gik op for mig for nyligt, er vigtigheden af at have gode venner på besøg i sit hjem. Møbleret eller ej ;-)

Til Mathias’s fødselsdag i november havde vi en lille flok gæster til middag. Normalt er Mathias jo glad for at lave mad, men da Camilla og hendes kæreste Nick, som I hørte om i en anden sammenhæng i marts, tilbød at stå for middagen, tog vi selvfølgelig imod tilbuddet med kyshånd. Jeg mener… Hvor ofte får man lige chancen for have en rigtig kok til at lave mad til sig i sit eget hjem. Og så endda en af slagsen som tidligere har arbejdet på Noma?!

Resultatet blev selvfølgelig über lækkert, men vigtigst af alt: Da gæsterne var gået hjem, slog det mig, at det slet ikke betyder noget hvilke møbler man sidder på og om væggene er helt bare, så længe selskabet er godt. Wow, en kliché, hva’!? Men ikke desto mindre er der nogle ting man bliver nødt til at prøve selv, før man sådan rigtigt forstår sandheden i klichéerne :-)

Tak i øvrigt, for alle de søde kommentarer om killingerne forleden. I kan tro, at jeg savner dem og med Mathias i Los Angeles i øjeblikket er her meeeget stille i det lille hjem. Men jeg skulle hilse og sige, at de har det godt og allerede er blevet fine venner med deres nye søskende :-)

Udgivet i Honey! I'm home! | Skriv en kommentar

_We will mis(s) you!

20120122-211720.jpg

Projekt “find nyt hjem til Mimi og Lillebror” tog virkelig fart i denne uge. Mathias lavede en fin plakat, som vi hængte op rundt omkring på kaffebarer og cafeer i Bushwick og Williamsburg, Linda fra Posh Pets Rescue indvilgede i at lægge killingernes profiler på hendes hjemmeside og jeg prøvede lykken ved endnu engang at efterlyse nye ejere via Facebook, denne gang dog på Det Danske Netværk i New Yorks side.

Kort efter fik jeg en email fra Tine, som gerne ville høre mere om Mimi og Lillebror. Hun er dansk, men har boet herovre i over 20 år og bor med sin mand og børn lidt nord for Manhattan. I deres hus bor Christine til leje og tilsammen har de tre katte: Ella, Rocco og Jerry.

Tine og Christine ville gerne adoptere en kat hver, men fordi de bor i samme hus, og har gjort det de sidste ti år, ville killingerne kunne blive sammen. Det kunne ikke være bedre og jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg læste mailen. Hvilken lettelse!

Mavefornemmelsen var, som I nok kan høre, helt rigtig og vi fik aftalt at de skulle komme idag, søndag, og hente dem. Det var både god og dårlig timing, for sandt at sige har vi begge været plaget af allergi i månedsvis nu, og vi vidste begge at det nu var på tide at skride til handling. Samtidig var Mathias netop taget til konference i Lissabon (han kommer hjem imorgen), så han havde ikke fået sagt rigtigt farvel til dem. Han opmuntrede mig dog til at tage imod Tine og Christines tilbud om at give killingerne et hjem og indrømmede via SMS, at have fældet en tåre ved tanken om at de er endt i gode hænder (og have!!!)

Så. De kom i eftermiddags og hentede mine kære små og heldigvis var de lige så rare at være sammen med, som jeg kunne fornemme i emailen. De inviterede os endda til at komme og grille, når været bliver bedre (ja tak!!!) og vigtigst af alt: man kunne mærke at de havde gennemtænkt det at anskaffe sig et par ekstra familiemedlemmer. YES!

Her til aften fik jeg den her mail fra dem:

“Hi Pernille,

It was great meeting you and – finally – Lillebror and Mimi! A great big thank you for trusting us to take care of the kittens, and for allowing them to become members of our households and families.

They did great in the car, while Lillebror was snoozing, Mimi kept her eye on Daniel while on the back seat. They were really quiet in the car, and you would think this was a regular activity for them being all quiet and comfortable in the car!

They are downstairs in Christine’s apartment, and will be together until they both adjust. Mimi, needless to say, was the first one who crawled out of the carrier and slowly started exploring her surroundings. Lillebror followed shortly after, and there was so much to explore and so many great hiding places, comfy spots and items to explore. Mimi liked the wood burning stove – it wasn’t on – and the pile of wood while Lillebror liked the space behind the couch and the comfy chairs.

They are both really cute, and seem to be adjusting slowly to their new surroundings! Right now they are both sleeping, Mimi soundly wrapped around Lillebror :)

We will send you pictures on a regular basis, so you can follow their life in the suburbs :)

Tell Mathias that we look forward to you guys coming up for a barbecue.

Enjoy your Sunday,
Tine “

Jeg tror ikke jeg kunne ønske mig mere og er bare så glad og lettet. Tænk! Så kan det virkelig betale sig at prøve at gøre en forskel! Hvem sagde solstrålehistorie? Jeg håber, at det kan inspirere andre til også at tage sagen i egen hånd og række en hjælpende hånd til dyr i nød.

Med Mimi og Lillebror sendt godt afsted, vidste jeg naturligvis ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv (udover at hyle et par timer), så jeg gik ud og fodrede nogle hjemløse katte samme sted som jeg i sin tid fandt killingerne. Det er en lille, men måske afgørende handling, som kostede mig meget lidt. Tænk over nedenstående og overvej hvad DU kan gøre IDAG:

If you can’t adopt -
Foster
If you can’t foster -
Sponsor
If you can’t sponsor -
Volunteer
If you can’t volunteer -
Donate
If you can’t donate -
Educate, network and crosspost.

Everyone can do SOMETHING, large or small, to help save a life.

Udgivet i Saving the world one animal at the time - Pernilles Pet Rescue | 12 kommentarer

_Pommes Frites

20120114-121236.jpg

20120114-121250.jpg

20120114-121300.jpg

Pommes Frites
123 Second Avenue
New York‎ NY‎ 10003

De sidste par år, har jeg generelt spist mindre og mindre kød i hverdagen og selvom jeg på ingen måde kan kalde mig selv for vegetar, (så er der jo hverken steak eller burger på menuen uden at der er tofu indblandet, vel?!) så foretrækker jeg ofte vegetariske retter. Eller bare tilbehør. Jeg elsker godt tilbehør. Gode salater og lækre grøntsager. Derfor holder jeg naturligvis også ustyrligt meget af den mest nærende grønsag der findes af dem alle: Pommes frites!

Så da det kom mig for øre, at der i East Village ligger en lille biks som slet og ret hedder Pommes Frites og som udelukkende serverer de franske fritter (belgisk style dog), ja så kan det nok være at jeg fik arrangeret en tur derhen i en vis fart. Heldigvis for mig var både Mathias og Helle (som landede for et par måneder siden og som siden det her svar på en boligannonce, heldigvis har fundet sig et ordentligt sted at bo) klar på at gøre mig selskab.

Så i tirsdags tog vi derhen, da jeg havde fået fri fra arbejde og lad mig sige så meget: Vi gik mætte hjem!!! Vi delte to kræmmerhus fritter (hvoraf nummer to nok mest var til ære for øjnene som ville have mere). Ketchup og almindelig mayo var gratis og derudover var der et utal af forskellige dyppelser, som man hellere end gerne måtte prøve af til man havde fundet dem man bedst kunne lide. Score!!!

Eneste minus var, at pladsen var trang og siddepladserne få. Men så igen… Man kan leve med meget, så længe der er udsigt til pommes ad libitum, ikke?!

Det kan godt være at jeg har fået min ration for er stykke tid, men visheden om at det kun tog mig et kvarter at komme derhen fra arbejdet er lidt en udfordring for mig… Jeg har jo en hel time at slå ihjel der midt på dagen, ved I nok ;-)

Udgivet i Eat, The Guide | Tagget , | 4 kommentarer

_I operaen

20120111-160203.jpg

20120111-160238.jpg

20120111-160257.jpg

20120111-160319.jpg

20120111-160350.jpg

The Metropolitan Opera
70 Lincoln Center Plaza
New York‎ New York‎ 10023

Le Bain
848 Washington Street
New York‎ NY‎ 10014

Når jeg taler med veninder i Danmark, er det ofte at de siger noget i retning af “wow, du arbejder godt nok meget!” Jeg tror egentligt ikke at jeg arbejder så meget mere end de fleste andre med fuldtidsjob, men det er da klart at dagen kan virke lang når der er cirka 45 minutters transport hver vej og en times selvbetalt pause undervejs. Normalt tager jeg afsted lidt over ti om morgenen og kommer hjem lidt i 21.00. Så spiser vi aftensmad og før jeg ved af det, er det midnat og ved at være sengetid.
Så til hverdag er det ikke så ofte, at jeg får oplevet alt muligt ikke-arbejdsrelateret.

MEN! Jeg har jo også fri engang imellem. Faktisk har jeg for nyligt fået arrangeret det sådan, at jeg har en fast arbejdsplan, hvilket betyder at jeg i reglen altid har fri på onsdage og søndage. Det er rigtigt rart, især fordi det at stå i butik simpelthen ikke er spændende nok til at gøre mere end tre dage i træk ;-)
Fridagene går ofte med at ordne praktiske ting, men der bliver heldigvis også tid til nogle oplevelser. De næste dage skal I høre lidt om nogle af de ting jeg har lavet på mine fridage i den nærmeste fortid.

Først… Operaen! Min veninde og hendes kæreste var nemlig så søde at invitere os i operaen , da de var herovre i december. Vi så Hans & Grethe og det var en rigtig god oplevelse. Jeg har ikke set særligt mange operaer hidtil (faktisk kun en enkelt), så det var meget fint at der dels var en lille skærm med teksten undervejs og dels at det var en historie jeg kendte. Jeg var især betaget af scenografien og musikken. Jeg ved ikke med Jer, men jeg kan godt have en tendens til at glemme at det er et kæmpe orkester der står bag, når jeg lytter til klassisk musik, så det var en god oplevelse at se dem allesammen spille sammen dernede i orkestergraven.

Bagefter tog vi ned på The Standard Hotel, på Le Bain og fejrede nogle gode nyheder med en flaske bobler og udsigt til New Jersey. Parfait, non!?

Her til aften har vi været til middag hjemme hos nogle spændende mennesker, Archie og Emily, i Williamsburg. De arbejder begge på nogle rigtig interessante projekter og derudover har de en såkaldt supper club. Altså en slags madklub, eller restaurant om man vil, for fremmede i deres hjem. Mega sejt og helt klart noget der skal prøves af snarest! Her til aften var vi dog kun de to og så Mathias og undertegnede, men maden var stadig sublim. Så der er noget at glæde sig til tilsyneladende :-)

Udgivet i Drink, Empire state of mind, Live a little, The Guide | Tagget , , | Skriv en kommentar