_Brunch + Williamsburg Bridge


The brunch bunch (fra venstre): Mathias, mig, Anne, Israel (Izzy), Sarah, Jia og John

Det var først igår at det for alvor gik op for mig, at det er Williamsburg Bridge som J-train kører over, når det skal til Brooklyn. Jeg kører jo med det tog hele tiden altså!

Udsigten fra broen mod Manhattans Midtown

Vi undrede os rimeligt meget over hvem mon det er, som har fået lov at bestemme, at noget af broen skal være pink?!

Udsigten mod Manhattans sydspids fra broen. Hvem kan spotte The Frizzle?

En politibil tog lige en smutvej over broen på cykelstien

(Radegast Hall &) Biergarten
113 N 3rd St, Brooklyn, NY 11211
718-963-3973

Epistrophy
200 Mott Street, NYC 10012
212-966-0904

Igår spiste vi brunch med Jia og hendes søde venner på Biergarten i Williamsburg. Hun rejser, som jeg måske har nævnt, til Kina i næste uge, så hun ville samle nogle af sine venner inden afrejse til hygge og.. Ja, brunch. Men som man måske kan regne ud udfra navnet, var det ikke ligefrem brunch som vi kender det i Danmark. Når jeg tænker brunch, er det noget med forskellige oste og pølser, lækkert frugt, youghurt, måske æg (men det er jeg ikke så vild med), pandekager og så noget mere frugt. Og så mødes man gerne klokken 10-11 stykker, hint breakfast + lunch.

Her var det en lidt anderledes, omend hyggelig historie. Vi skulle mødes klokken 12, men den blev vist snarere 13 før vi allesammen var der og 14 før alle havde fået bestilt. Menuen bød primært på ting fra grillen, herunder forskellige grill pølser med pommes frites, burgere eller sandwich med grillet kød i. Og så øl til selvfølgelig. Godmorgen!!!

Min mave var ikke helt vågen, men jeg vovede mig da ud i en kombination af burger uden brød og te. Det gik egentlig meget godt… Jeg vil ikke afvise, at jeg vil tage derhen igen, men næste gang vil jeg nok sørge for at have nogle gedigne tømmermænd, så mængden af salt mad faktisk er tiltrængt :-)

Efter brunch, var der et par stykker som gik hjem og vi der var tilbage gik en tur i Williamsburg. Vi besluttede at gå over Williamsburg Bridge, som ender lige midt på Lower East Side. Det er en ligeså fin tur som over Brooklyn Bridge, efter min mening, men fordelen er, at man ender på LES istedet for i Financial District, som ikke er så spændende at være i.

Jeg må have glemt at læse det med småt, for da vi tog herover, var jeg helt klart overbevist om, at vi ville lande lige midt i et dejligt lunt forår, som nok nærmest ville være for varmt til andet end sandaler, men det er ikke rigtigt tilfældet endnu. Det har faktisk regnet en del på det sidste, men igår tittede solen da frem og vinden var en lille smule lun, så vi nød alle turen over broen og det var hyggeligt at sludre med Jias venner, som jeg helt klart håber at møde igen, selvom hun nu skal være væk i et par måneder.

Efter gåturen trængte vi til at sidde lidt ned, så vi gik på Epistrophy og drak te, kaffe og øl. Der skal jeg helt sikkert tilbage til. Der var sådan en hyggelig stemning.

I dag udnytter Mathias solskinnet til at skyde billeder til den bog, han skal levere billeder til. Jeg forsøger at besvare nogle af alle de dejlige mails I har sendt mig og så grubler jeg over hvordan jeg får lagt en god plan for jobsøgning.

Det må være aften hjemme i Danmark nu. God søndag alle sammen!

 

Dette indlæg blev udgivet i Drink, Eat, Empire state of mind, The Guide og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 skønne kommentarer til _Brunch + Williamsburg Bridge

  1. Pingback: _17 points and counting | jegerjoligeher

  2. Pingback: _Drink ‘n’ Draw på 3rd Ward | jegerjoligeher

  3. Pingback: _Dårlig samvittighed?! | JegErJoLigeHer

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>