The Living Room
154 Ludlow St, New York, NY
(212) 533-7237
I dag havde jeg en kort søndagsvagt på arbejdet. Om søndagen er der nemlig kun åbent fra 12-19. Piece of cake… Skulle man tro! Sjældent har en kort arbejdsdag været SÅ lang! Der var så stille, at man på et tidspunkt kunne blive i tvivl om vi havde glemt at få låst døren op. Går ud fra at de fleste var taget på stranden eller var ude at spise brunch (misundelig? Mig…? Slet ikke 
) Er det ikke utroligt hvordan en dag kan forekomme én ekstra lang jo mindre man har at give sig til? Og når man keder sig, kan man enten blive søvnig eller fjollet. Jeg tror de fleste blev ramt af begge dele i dag. Måske især det sidste. Jeg fortryder lidt at jeg ikke var hurtig med kameraet, da min kollega Rhamier iførte sig det her hårbånd som fik en til at henlede tankerne på en yndig (mandlig) Chiquita Banana pige. Ømt, men okay… Måske skulle man have været der
Der var faktisk så stille, at jeg fik fri en time tidligere end planlagt. Det passede mig dog fint, fordi jeg havde aftalt med Jia og hendes veninde Sarah at tage på The Living Room for at høre én af Sarahs venner spille. Nu hvor jeg fik tidligere fri, kunne jeg også nå at komme med ud at spise billig vietnamesisk mad. FTW!
Musikken var fin nok og det var hyggeligt at drikke øl i pigernes selskab. Hvis man er til live musik, kan jeg i øvrigt anbefale at tjekke The Living Room’s hjemmeside for kommende shows. Det var gratis at komme ind, men der er “one drink minimum per session”. Og husk nu ID, ikke! Det er for dumt at gøre samme fejl, som Mathias og jeg gjorde for et par måneder siden, da vi ville høre Agnes Obel på Rockwood Music Hall.
Da jeg skulle hjem, fandt jeg uden problemer vejen til toget og det gik op for mig at jeg så småt er begyndt at kunne finde bedre vej. YES! At jeg så kom til at gå op på den forkerte perron, var tæt på at tage toget i den forkerte retning og derfor missede det ellers perfekt timede tog i den rigtige retning… Ja, det var ikke min fejl 
I øvrigt tusind, tusind tak for alle de søde kommentarer og mails I har sendt på baggrund af det sidste indlæg! Så kan man da tale om at have sit bagland i orden!!! I ER SEJE!
Kære Pernille,
nu har jeg læst samtlige af dine indlæg, og jeg har det som om, jeg lige har læst en virkelig dejlig og personlig bog. TAK for det! Man kan kalde det stalking eller interesse – jeg hælder naturligvis til det sidste
Du skriver fantastisk dejligt og så gør det jo ikke glæden mindre, at dine historier udspiller sig i NY, som jeg savner noget så forfærdeligt.
Fortsæt med det du gør, for du gør det godt
Mange hilsner en ny læser,
Mathilde.
Mathilde, tusind tak fordi du læste med og tog dig tid til at skrive den søde kommentar. Det sætter jeg stor pris på.
Lad os satse på det med interessen, så kan vi vist begge to se os selv i øjnene
Endnu engang tusind tak!!!