La Esquina
106 Kenmare St, New York, NY
(646) 613-1333
I lørdags hentede Mathias mig efter arbejde og sammen fulgtes vi op til La Esquina, hvor hans veninde, Helena, arbejder. La Esquina er mexicansk og det er et populært sted; Man kommer kun ind på restauranten, hvis man har bestilt bord på forhånd eller kan tage til takke med at sidde i baren. Og så skal man i øvrigt være med på at man får elevatorblikket før man bliver lukket ind – De har jo en vis standard at opretholde, ikke?! (Note to self: Næste gang hopper jeg i et par stilletter inden den dørmand skal tjekke mine stænger ud igen).
På trods af den dæmpede belysning, forestiller jeg mig, at det primært er et sted hvor det handler om at se og at blive set. Den høje musik lægger i hvert fald ikke op til dybe samtaler. Så vi tog glade imod Helenas tilbud om vandmelon-margaritas og så sad vi ellers bare og kiggede på mennesker i et stykke tid, før vi havde fået nok og bestemte os for at gå en tur i SoHo. Mathias har kendt Helena siden han var herovre i 2007, men det er ikke før nu, at vi har haft lejlighed til at møde hinanden. Måske var det meget godt, for som hun sagde: “I knew that he didn’t just make you up!” Jo jo, jeg er skam virkelig nok 
I øvrigt har La Esquina, foruden restauranten som ligger i kælderen, også en café (table service) og et taqueria (take away) på samme adresse. Hvis man som vi, syntes at det var lidt for dyrt at spise i restauranten, kan man med fordel spise lækre tacos det ene eller det andet sted og så nøjes med drinks i restauranten bagefter.
Som sagt gik vi en tur bagefter. Klokken var nok omkring 23.00 og gaderne var fyldt med mennesker. Og det er ikke fordi det er et weekend-fænomen. Jeg synes sjældent at gaderne ligger øde hen herovre. På et tidspunkt gik vi over et lyskryds og blev fanget på midten fordi det blev rødt inden vi nåede over. Tilfældigvis var der en mini park på mellemstykket og en bænk, så vi satte os for at kigge lidt på byen og mylderet som drev forbi. Så kunne jeg ikke lade være med at overveje, om man mon bliver træt af mylderet på et tidspunkt og bare må have ro. Altså… Lige nu synes jeg såmænd det er meget fedt med alt det liv her er. Men hvem ved om det ændrer sig?! Vi blev enige om, at det måske er meget smart af os, at vi ikke bor midt i det, men at vi trods alt kan tage toget hjem til Bushwick og finde noget der minder om ro. Ja ja, alt er relativt, det er under et minut siden at en brandbil susede forbi nede på gaden med sirener for fuld udblæsning 
