_I operaen

20120111-160203.jpg

20120111-160238.jpg

20120111-160257.jpg

20120111-160319.jpg

20120111-160350.jpg

The Metropolitan Opera
70 Lincoln Center Plaza
New York‎ New York‎ 10023

Le Bain
848 Washington Street
New York‎ NY‎ 10014

Når jeg taler med veninder i Danmark, er det ofte at de siger noget i retning af “wow, du arbejder godt nok meget!” Jeg tror egentligt ikke at jeg arbejder så meget mere end de fleste andre med fuldtidsjob, men det er da klart at dagen kan virke lang når der er cirka 45 minutters transport hver vej og en times selvbetalt pause undervejs. Normalt tager jeg afsted lidt over ti om morgenen og kommer hjem lidt i 21.00. Så spiser vi aftensmad og før jeg ved af det, er det midnat og ved at være sengetid.
Så til hverdag er det ikke så ofte, at jeg får oplevet alt muligt ikke-arbejdsrelateret.

MEN! Jeg har jo også fri engang imellem. Faktisk har jeg for nyligt fået arrangeret det sådan, at jeg har en fast arbejdsplan, hvilket betyder at jeg i reglen altid har fri på onsdage og søndage. Det er rigtigt rart, især fordi det at stå i butik simpelthen ikke er spændende nok til at gøre mere end tre dage i træk ;-)
Fridagene går ofte med at ordne praktiske ting, men der bliver heldigvis også tid til nogle oplevelser. De næste dage skal I høre lidt om nogle af de ting jeg har lavet på mine fridage i den nærmeste fortid.

Først… Operaen! Min veninde og hendes kæreste var nemlig så søde at invitere os i operaen , da de var herovre i december. Vi så Hans & Grethe og det var en rigtig god oplevelse. Jeg har ikke set særligt mange operaer hidtil (faktisk kun en enkelt), så det var meget fint at der dels var en lille skærm med teksten undervejs og dels at det var en historie jeg kendte. Jeg var især betaget af scenografien og musikken. Jeg ved ikke med Jer, men jeg kan godt have en tendens til at glemme at det er et kæmpe orkester der står bag, når jeg lytter til klassisk musik, så det var en god oplevelse at se dem allesammen spille sammen dernede i orkestergraven.

Bagefter tog vi ned på The Standard Hotel, på Le Bain og fejrede nogle gode nyheder med en flaske bobler og udsigt til New Jersey. Parfait, non!?

Her til aften har vi været til middag hjemme hos nogle spændende mennesker, Archie og Emily, i Williamsburg. De arbejder begge på nogle rigtig interessante projekter og derudover har de en såkaldt supper club. Altså en slags madklub, eller restaurant om man vil, for fremmede i deres hjem. Mega sejt og helt klart noget der skal prøves af snarest! Her til aften var vi dog kun de to og så Mathias og undertegnede, men maden var stadig sublim. Så der er noget at glæde sig til tilsyneladende :-)

Dette indlæg blev udgivet i Drink, Empire state of mind, Live a little, The Guide og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>